I hver afdeling kan du hver dag købe et måltid mad lavet fra bunden og af næsten udelukkende økologiske råvarer. I Fritidsklubberne er der kun mulighed for at købe et måltid mad, hvis der er mere tilbage efter de medlemmer der er på madordningen har fået.
Man kan tilmelde sig madordningen i webshoppen på https://skolemad-klub.kk.dk for en måned ad gangen. Det koster kr. 250,-, og man kan tilmelde sig frem til d. 6. hver måned.
Baggrund:
Vi har spurgt fritidscentrets medlemmer, forældre og medarbejdere, og svaret viser klart, at vores madtilbud rangerer som det mest umistelige af vores pædagogiske tilbud.
Derfor tilbyder vi i fritidscentret et attraktivt madtilbud med fokus på bæredygtighed, økologi, inspiration, variation med andre ord, det gode måltid tilberedt fra bunden.
Undersøgelser igennem 10 år har vist, at et attraktiv madtilbud med vægt på ovenstående værdier er med til at skabe en kultur og et socialt miljø, der har en positiv indflydelse på børn og unges livs- og læringsprocesser i klubregi. Børn og unge oplever desuden større overskud og markant færre konflikter i løbet af dagen.
Et attraktivt madtilbud skaber fællesskab og et tilhørsforhold til klubben og mindsker børn og unges forbrug af sodavand, junkfood og sukker med op til 90 %. Madtilbuddet har også en positiv effekt på fremmødet, da de fleste gerne vil forbi klubben og have mad, og dermed sikres tilhørsforholdet til klubben.
Madordningen skal være 100 % selvfinansieret og koster 250 kroner for en måned (3000 kroner for et år.)
Har man økonomisk friplads ydes der tilskud til maden. (Se mere under betalingsinfo).